For en sjælden gangs skyld var jeg taget med min kone på et forretningsbesøg hos en af hendes leverandører. Min kone har en lille men eksklusiv tøjbutik, hvor hun sælger tøj af eget design. Hun er nemlig uddannet tekstildesigner og har suppleret uddannelsen med nogle kurser i tøjdesign.
Hun går meget op i, hvilke stoffer hendes tøj skal sys i, men hun går endnu mere op i farverne, og hun har med årene lagt en sikker stil med hensyn til farver på de tekstiler, hun anvender.
Nu var vi på besøg hos en af hendes leverandører, et væveri med speciale i små ordrer til eksklusive kunder. Min kone havde designet en serie nye selskabskjoler, og hun havde en helt fast mening om, hvilke stoffer, hun skulle bruge – og ikke mindst i hvilke farver.
På væveriet begyndte de at forhandle med min kone om farverne, og der opstod en længere diskussion med udgangspunkt i væveriets Pantone skala. Nogle af disse Pantone farver var meget tæt på det, min kone havde forestillet sig, men ramte nok ikke helt præcist.
Derfor gik væveriets folk i gang med deres Pantone farvesystem for at blande sig frem til de helt præcise farver, og efter kort tid var min kræsne kone tilfreds. Hun afgav en ordre, og vi kunne køre hjem igen.
På vej hjem i bilen fortalte min kone begejstret om, hvor let og hurtigt det i vore dage er blevet at finde den helt præcise farvenuance ved hjælp af en Pantone skala.
