Site Loader
Hundehvalpe skal trænes

Der er gået ret lang tid med at beslutte, hvilken hund I skulle købe. I fik dog taget en beslutning. I har måske ovenikøbet måttet vente længe på, at der kom en hvalp, som I kunne købe. Det er jo ikke altid lige nemt at finde en hvalp. Men nu har i fået købt hvalpen. Den er lige blevet hentet. Den har fået sine første vaccinationer. Og nu er i så klar til at starte på at træne hvalpen. Den er nuttet og sød. Sådan en lille, sød en, som man bare helst vil sidde og kæle– og lege med. Og det er da skønt.

Betagede af den lille

Alle i familien er betagede af den lille hjerteknuser. Den tisser på gulvene. Den har legetøj. Den får særlig kost til hvalpe. Jo, den bliver passet og plejet. Men det er vigtigt, at den får træning ret hurtigt. Fx så kan det være meget værdifuld for freden i familien, at hunden meget hurtigt lærer, hvordan den kan signalere til jer, at den er trængende, og I skal ud, så den kan få tisset af. Alle, der har haft en hvalp, ved at det er irriterende at skulle gøre rent efter den lille hunds efterladenskaber i huset. Det kan føre til konflikter. Og det er ikke godt med konflikter i huset, når man har en lille hvalp. En hvalp er nemlig meget følsom og kan mærke, at noget er galt, hvis der er skænderier om, hvem der skal gøre rent efter den.

Gå til hvalpetræning

Derfor skal I ikke udskyde at komme til hvalpetræning med den. Og faktisk er det godt at begynde at træne hunden, allerede når den er helt ung. Det vil hjælpe den og jer til hurtigere at kunne forstå hinanden. Og I vil få mange flere glade timer sammen med hunden. Også når den bliver lidt ældre netop, fordi den tidligt i sit liv har lært, hvad I fortæller den skal gøre, bliver livet med hunden lettere.

Når I går til hvalpetræning med en lille hund, så vær tålmodige. Det kan godt være, at selve træningssessionerne ikke varer i så lang tid, som hvis I gik på et almindeligt kursus i hundetræning for ’voksne’ hunde. Det skyldes, at en hvalp – lige som et lille barn – simpelthen ikke kan koncentrere sig i lige så lang tid som en voksen. Heldigvis vokser en hvalp hurtigt op. Siger man ikke, at et menneske-år svarer til syv hunde-år?

Det betyder faktisk, at når hvalpen er lidt over et år gammel, så kan den begynde at deltage i et kursus i hundetræning for større hunde. Dens krop vil også have udviklet sig meget mere. Den vil være blevet stærkere. Og det vigtigt, at du tænker på det. En stærk hund, som ikke har fået træning, kan blive farlig for sine omgivelser. Det er derfor fornuftigt at starte allerede med hvalpetræning, så ubehagelige situationer kan undgås. Især hvis I har købt en hund, der bliver meget stor – fysisk. Det kan nemlig være svært at holde en stor og stærk hund i snor, hvis den bliver ophidset.

Post Author: Brumbassen