Min søn Jesper er bidt af en gal musiker, og det er ikke småpenge, vi i tidens løb har ofret på forskellige musikinstrumenter til ham. Men det har alt i alt været en god investering, for han har en interesse, han går seriøst op i, og på det seneste er hans entusiasme da også begyndt at kaste en lille smule af sig.
Sammen med tre andre jævnaldrende drenge i 16-17 års alderen har han et band, der efterhånden har fået godt styr på den unge musikstil, som de dyrker. For en måneds tid siden blev bandet hyret til at spille til en fest i den lokale ungdomsklub. Det var deres første engagement, som de fik betaling for, og selv om der ikke var tale om voldsomt mange penge, var de alle fire stolte som paver.
De besluttede sig for at spare honoraret på 2.000 kr. op. De ville nemlig gerne tjene penge nok til at investere i forskelligt sceneudstyr, der kan peppe deres optræden op. Som Jesper fortalte, så er man nødt til at give den hele armen med et flot show, hvis man skal kunne klare sig i den branche. Det er ikke nok bare at spille god musik, der skal mere underholdning til, hvis man vil være et populært band blandt de unge.
Da de så igen for en uge siden var hyret til at spille ved en ungdomsfest, regnede de på forhånd ud, hvor mange penge, de ville have til rådighed efter det engagement. Der ville være nok til at købe både en røgmaskine og andet udstyr, som åbenbart er et must i den branche.
Nu var problemet bare, at de gerne ville præstere et flot show til den fest, de skulle spille til, men det ville kræve, at de kunne låne et par tusinde kroner til at investere i røgmaskiner og et lysshow til deres sceneoptræden. Og her kom jeg som så ofte før ind i billedet. Jesper spurgte lige ud, om jeg ville punge ud i bare en uges tid, for så snart de havde fået honoraret for deres optræden til festen, ville jeg få mine penge igen.
Selvfølgelig ville jeg gerne have lidt sikkerhed for, at de nu også ville få det pågældende honorar, for jeg vidste jo godt, at de unge ikke selv kunne betale, hvis de skulle gå hen at blive snydt. Men det viste sig, at det var en veletableret idrætsforening, der stod for ungdomsfesten, så jeg tog chancen og lånte knægtene 2.000 kroner til de åbenbart nødvendige indkøb.
De blev hurtigt foretaget, og dagen efter den ungdomsfest, de spillede til, samledes de unge hos os for at snakke tingene igennem. De var meget begejstrede for forløbet af aftenen, og de havde fået mange rosende ord med på vejen – og oven i købet et løfte om, at idrætsforeningen ville hyre dem igen, næste gang der skulle holdes fest for de unge.
Allerede dagen efter, om mandagen, fik jeg mine penge betalt tilbage, og nu ser drengene bare frem til næste engagement.
