Det er med årene blevet en betragtelig post på firmaets budgetter at holde alle dele af virksomheden ordentligt forsikret. Som økonomichef er hele forsikringsdelen min opgave, og jeg har valgt at købe hjælp hos en forsikringsmægler med nogle års mellemrum, for det har vist at kunne betale sig. Det er stort set umuligt for en ikke-fagmand på området at finde rundt i den jungle, som forsikringsverdenen er for en større virksomhed.
I sidste uge havde jeg aftalt et møde med en forsikringsmægler, så vi sammen kunne gennemgå firmaets forsikringer med henblik på at finde billigere løsninger på nogle områder. Jeg havde forberedt mig grundigt til mødet og havde en præcis oversigt over de skader, vi har haft og fået erstattet de seneste fem år.
Det viste sig, at det bortset fra en enkelt vandskade på grund af smeltevand udelukkende var vores billig bilforsikring, der omfatter alle virksomhedens 18 biler, som havde udbetalt erstatning til os. Derfor var netop bilforsikringen det mest interessante emne på mit møde med forsikringsmægleren.
Vores hidtidige bilforsikring er indrettet sådan, at vi har en betragtelig selvrisiko på op til 20.000 kr. pr. skade. Til gengæld er præmiebetalingen ganske lav, så vi for de 18 biler, der alle er personbiler, som bruges af sælgerne og direktionen, betaler betydeligt mindre, end tilfældet ville have været, hvis der var tegnet individuelle forsikringer med en mere normal selvrisiko.
Jeg havde opstillet et regnskab over vores samlede udgifter til bilforsikring, forstået på den måde, at jeg havde medtaget både forsikringspræmien og de beløb, vi havde måttet punge ud med til reparationer af mindre skader i kraft af vores selvrisiko.
Det var det regnskab, jeg gerne ville gennemgå med forsikringsmægleren, for de fem år, regnskabet dækker, kan man godt betragte som ganske gennemsnitlige for skader på vores biler. Mit regnskab viste, at vi for de 18 biler tilsammen havde betalt i gennemsnit 87.000 kroner pr. år i forsikringspræmie samt egen betaling af reparationer.
Derfor var mit spørgsmål til forsikringsmægleren, om han kunne gøre det bedre for eksempel i form af en ny forsikring med en lav selvrisiko og en tilsvarende højere forsikringspræmie. Og det kunne han rent faktisk, for han kunne tilbyde en ny, samlet forsikring for de 18 biler til knap 75.000 kr. pr. år i forsikringspræmie. Der var i det tilfælde tale om en selvrisiko på kun 2.000 kr. pr. skade.
Den regnede jeg lidt på og konstaterede fra mit eget regnskab, at vi nok skulle kalkulere med fem skader i gennemsnit pr. år. Det ville sige, at forsikringsmæglerens tilbud ville løbe op i en præmiebetaling på 75.000 kr. samt egen betaling af reparationer på 10.000 kr. årligt. Så der var altså kun tale om en besparelse på 2.000 kr. pr. år, hvilket jeg ikke var særligt interesseret i, for vi har haft et virkeligt godt samarbejde med vores hidtidige forsikringsselskab, som altid prompte har udbetalt de nødvendige erstatninger.
På den baggrund besluttede jeg at fortsætte med vores hidtidige bilforsikring, for med bare en enkelt skade mindre pr. år er den klart den billigste.
