Lige siden jeg fik min første motorplæneklipper for godt 20 år siden, har jeg trofast brugt Henry, når min maskine skulle repareres eller bare have en gang service som optakt til den nye sæson. Henry har sin egen lille biks, hvor han både sælger og reparerer plæneklippere af enhver art. Han er så vidt jeg ved uddannet smed, men for mange år siden åbnede han sin egen plæneklipperservice.
Jeg blev af min nye nabo, da min kone og jeg havde købt et mindre parcelhus, anbefalet at købe min græsslåmaskine hos Henry, for har man købt maskinen hos ham, er man sikret verdens bedste service, fortalte naboen.
Det gjorde jeg så, og også efterfølgerne er købt og serviceret hos Henry, som efterhånden er ved at være en ældre herre. Men han er altid hyggelig at snakke med, og han følger fantastisk godt med i alt det nye, der kommer frem indenfor hans branche.
Men alt sådan noget med edb og den slags er ikke lige ham, så når jeg har skullet betale mine regninger, er det altid Henrys kone, der betjener kasseapparatet.
Derfor blev jeg ikke så lidt overrasket, da jeg forleden igen besøgte Henry for at få lavet det årlige serviceeftersyn på min plæneklipper. I hans lille udstilling af nye maskiner havde der nu sneget sig et par stykker af de moderne robot plæneklippere ind. Jeg ville have forsvoret, at han kunne finde på at tage den slags nymodens pjat med i sit sortiment.
Men det viste sig at være lige omvendt. Henry fortalte mig, at han var overbevist om, at en automatisk græsslåmaskine virkelig var fremtiden. Derfor havde han også i vinterens løb valgt at tage på et kursus hos en dansk importør af den slags maskiner, for han ville gerne klædes på til dels at forhandle dem, dels at kunne reparere dem, hvis et eller andet gik galt. Men det vigtigste, understregede Henry, var at kunne vejlede kunderne i, hvordan man skal bruge dem og programmere dem til kundens egen græsplæne.
Han viste mig en helt ny model græsrobot, som han var ved at klargøre til en kunde. Den stod på hans arbejdsbord, og til min store overraskelse var den via et kabel forbundet til en bærbar computer – et af den slags apparater, som jeg troede, Henry i hvert fald ikke ville beskæftige sig med.
Men Henry, der nu har rundet de 70 år, viste mig, hvordan han kunne læse et program ind i den nye robotplæneklipper fra den bærbare computer. Jeg spurgte ham både nysgerrigt og lidt drillende, hvornår han var begyndt at bruge computere i sit arbejde.
Tys, lød det fra Henry, du må ikke kalde det en computer, for hvis Marie (hans kone) opdager, at jeg kan betjene sådan en, kan jeg nok ikke bare overlade alt med regnskab og kasseapparat til hende, og den slags er altså noget, jeg helst ikke vil beskæftige mig med.
Sådan kan man jo tage fejl af folk, men jeg beundrer altså Henry for, at han i sin høje alder kaster sig ud i noget nyt og meget fremmed.
