Mange af os kan nok stadig huske de gamle ADSL modems, som vi brugte til at koble os på internettet via telefonstikket. Men der er nok ikke mange af os, der mindes dem med særlig glæde, for nu har de fleste forbindelse via bredbånd, og det er jo en helt anden arbejdshastighed, man får på den måde.
Jeg kan huske, at skiftet fra det langsomme internet til det meget hurtigere for mit vedkommende skete i forbindelse med en flytning fra en bolig til en anden. Min kone og jeg købte en lejlighed i noget helt nyt byggeri, hvor sælgerne også i forbindelse med handelen slog kraftigt på, at der var lagt kabler ind, så alle i det nye byggeri havde adgang til billig bredbånd.
Den gang var det et godt salgsargument, mens det i dag vel kan betragtes som en selvfølge, hvis man flytter ind i noget nyere byggeri. Men vi stod jo så den gang med en opgave med at vælge, hvilken udbyder vi ville købe vores internetforbindelse hos.
Der var færre udbydere at vælge mellem end i dag, og der var ret beset meget lille forskel på de bredbånd priser, vi fandt frem til, så vi valgte bare den udbyder, vi havde haft abonnement hos indtil da. Og det fungerede fremragende. Både min kone og jeg nød den hastighed, hvormed vi kunne surfe rundt på nettet, og jeg tror såmænd nok, at vi begge to brugte mere tid ved computeren i de første uger, end vi egentlig havde behov for.
Men i dag er der flere udbydere af bredbåndsforbindelser, og der er flere forskellige typer abonnementer at vælge mellem. Det fik mig til forleden dag at kaste mig ud i en øvelse, der gik ud på at finde det absolut billigste bredbånd, som kan matche vores behov og forbrug af data.
I første omgang fandt jeg frem til, at vi da vist betalte alt for meget for den forbindelse, vi havde – og i øvrigt stadig har. For det viste sig, at der var ret snærende begrænsninger på mængden af data, man kan downloade med den forbindelse, som var den billigste. Og hvis man så overskrider grænsen, så koster det altså bare kassen.
Så jeg søgte lidt videre for eventuelt at finde et abonnement, hvor man kan have sin internetforbindelse stående åben hele tiden, uden at det koster ekstra. Det var heller ikke svært at finde sådan et abonnement, men igen her viste der sig at være forskel på de mængder af data, abonnementet ville finde sig i at få downloadet.
For vores vedkommende handler det først og fremmest om, at det ikke skal koste os ekstra at have forbindelsen åben hele tiden. Det med mængden af data til download eller upload er nærmest helt uvæsentlig for os, for vi er ovre den alder, hvor det handler om at downloade musik eller film – eller for den sags skyld andre tunge filer.
Så hele min øvelse endte faktisk med, at jeg fandt ud af, at vi har et tilpas billig internet, og der er ingen grund til at skifte udbyder. Og vi har jo også det smarte mobile bredbånd at gøre godt med.
