Vores datter, Louise, ringede hjem til os forleden dag og beklagede sig over, at hun havde en voldsom tandpine. Louise studerer i København, og når man er på SU, er der jo ikke mange penge at slå om sig med. Hun havde forsøgt at finde en billig tandlæge, men det ville alligevel knibe hende at betale for en behandling.
Min mand sagde selvfølgelig straks til hende, at vi nok skulle hjælpe med den tandlægeregning, og hvis det var nødvendigt at betale på stedet, ville han med det samme overfør nogle penge til hendes konto.
Det var selvfølgelig en lettelse for Louise, men rigtigt glad blev hun nu ikke, for hun har altid lidt af tandlæge skræk, så bare tanken om at skulle gå til tandlæge gjorde hende nervøs.
Jeg kunne høre min mand forsøge at berolige Louise i telefonen ved at slå på, at mange tandlæger i dag tilbyder helt smertefri tandbehandling, og han gentog, at hun bare skulle lade os betale regningen, også selv om den skulle blive en anelse større end nødvendigt, fordi hun havde bedt om at blive bedøvet.
Så i dag ringede Louise og fortalte, at hun nu havde været hos tandlægen, som havde konstateret en ubehagelig tandbyld i gummen i overmunden. Hun var blevet bedøvet, og tandlægen havde operativt fjernet den store tandbyld, så hun burde være smertefri. Det håbede hun, at hun også ville være, når bedøvelsen havde fortaget sig. Det havde den ikke, da hun ringede, og hendes tale lød da også lidt mærkelig.
Under en sygdomsperiode blev jeg behandlet med en større dosis antibiotika, og til min store ærgrelse blev mine tænder mere og mere misfarvede. Det første, jeg gjorde, da behandlingen var afsluttet, var at bestille en tid hos tandlægen. Heldigvis har jeg en god tandlæge, og inden hun begyndte at undersøge mine tænder, forklarede hun mig, at misfarvning af tænderne i forbindelse med en skrap medicinsk kur er ret almindeligt, men helt ufarligt.
Efter at have gennemgået samtlige tænder, som heldigvis var intakte, gav hun mig en grundig tandrensning, som ikke var helt smertefri, men jeg bed smerterne i mig og slappede af så godt jeg kunne. Man ligger faktisk rigtig godt i en tandlægestol, og jeg koncentrerede mig om at studere et sjovt billede, som var klæbet op i loftet lige over stolen.
Da behandlingen var overstået, spurgte tandlægen, om jeg havde oplevet problemer med den rodbehandling, som jeg fik lavet for et år siden. Heldigvis har jeg ikke haft gener fra tanden, og det var virkelig en lettelse at få tanden rodbehandlet og blive fri for de stærke smerter, jeg havde døjet med i et godt stykke tid. I øvrigt roste jeg hendes ekspertise i forbindelse med rodbehandlingen, især fordi jeg gennemgik en smertefri tandbehandling og mærkede intet gennem hele forløbet.
Inden jeg betalte for min tandrensning hos assistenten i receptionen, fik jeg en ny tid om tre måneder, men jeg håber ikke, at misfarvningen af mine tænder fortsætter, det er der nu heller ikke noget, der tyder på.