I den by, hvor vi bor, har vi et meget aktivt museum, som hele tiden har skiftende specialudstillinger. I den seneste efterårsferie havde museet valgt at åbne en udstilling af legetøj gennem tiderne. Det kom meget tilpas i vores familie, for vi skulle i skoleferien have besøg af vores søns fætter, der med sine 10 år er jævnaldrende med Claus.
Min kone og jeg snakkede om at afsætte en eftermiddag til at se udstillingen på museet sammen med de to knægte, for det kunne sikkert være ganske morsomt for dem at se, hvilke typer af legetøj, børnene brugte for flere generationer siden.
Vi tog på museet om tirsdagen, og vi voksne havde gættet rigtigt, for det blev faktisk en meget stor oplevelse for drengene. Det var ikke mindst de ældste effekter på udstillingen, som de brugte meget tid på. En del af de mange stykker trælegetøj, som de betragtede, var vi nødt til at give en forklaring på, for det var ikke umiddelbart synligt, hvordan man kunne lege med dem.
For os voksne var det faktisk også ganske morsomt at vende et par årtier eller tre tilbage i tiden og kigge på det legetøj, vi selv brugte som børn. Der var selvfølgelig en omfattende udstilling af Lego, som vel nok kan betragtes som verdens mest udbredte legetøj, formoder jeg. Udstillingen mindede mig om de tusindvis af timer, jeg den gang tilbragte på stuegulvet med at bygge huse og andet af de fantastiske byggeklodser.
Min kone dvælede en del ved en udstilling af dukker, men for hendes vedkommende var det ikke de dukker, der stammede fra hendes egne barneår, der var mest spændende. Hun var derimod meget fascineret af de allerældste dukker, hvoraf nogle var helt tilbage fra 1800-tallet.
Men dem gad drengene ikke kigge ret meget på, kunne jeg hurtigt konstatere. Når man er 10 år skal man helst signalere tydeligt, at man i hvert fald ikke er interesseret i dukker.
Vi havde en virkelig hyggelig eftermiddag på museet, og den kom faktisk til at trække noget længere ud, end vi på forhånd havde ventet. Men vi brugte nu også en lille halv times tid på at sætte os i museets lille cafe med en kop kaffe til os voksne og sodavand til drengene samt et lille stykke kage.
Da vi sent på eftermiddagen kom hjem igen, var det tydeligt, at besøget på museet havde sat noget i gang hos drengene. Vejret var ikke ret godt, så de holdt sig inden døre og kastede sig over en del af Claus’ legetøj, som i løbet af forbavsende kort tid fyldte hele stuegulvet.
Da jeg skulle i gang med madlavningen, foreslog min kone de to drenge, at de alle tre kunne spille et eller andet spil, og hun lod det være op til drengene, om det skulle været et spil kort eller et af de forskellige brætspil, vi har i huset.
Drengene ville helst spille kort. De har begge to lært at spille kasino, som min kone også godt kan. Jeg nød at høre deres latter og gode humør, mens jeg lavede maden i den skønne varme fra vores brændeovn, som var godt fyldt op med billigt brænde, jeg netop havde købt.
