Børn har det der udtryk, som ingen kan stå for og de får altid griflet en slikkepind eller andet fra de stakkels købmænd, der bare ikke kan stå for de små bæster. Bæster er måske meget hårdt sagt, men jeg får da ingen slikkepind af den lokale købmand eller pizza manden. Jeg ved godt at både købmanden og pizza manden gør det for, at få børnene til at tigge og plage deres forældre til at handle ved dem.
Børnene kan bare ikke kende forskel på, om de er ved den lokale pizzamand eller købmand, derfor gør de det jo alle de steder, man er henne at handle. Derfor har vi tit været udsat for, at vi har fået ekstra med i handlen i form af bamser, børnestrømper, babystrømper, ekstra ammepude betræk med ugler. Rent faktisk er det lykkes min ældste datter, at forhandle sig frem til to sæt sengetøj for et sæts pris. Det blev til et sæt sengetøj med ugler og et sengetøj fra småfolk. Hendes måde at handle på er, og husk lige på hun kun er 5 år, hun spørger simpelthen ekspedienten, om hun ikke må få ekstra med for de sparepenge hun har. Eller så siger hun, at hun plejer at får mere ved det sted vi plejer at handle. De hopper som regel altid i med begge ben. Jeg ved godt I nok sidder og tænker på, hvorfor vi ikke griber ind og siger noget. Det har vi valgt at lade være med, for det gavner da hendes handelsgen til det ypperste og lur mig ikke om hun bliver en knald hamrende god købmand, når hun bliver voksen. Selvfølgelig er der tider, hvor hun går over stregen og der går vi da også ind og stopper hende.
Jeg vil nu skrive om en tur jeg var på med min datter i går, hvor jeg simpelthen blev nødt til at stoppe hende. Jeg og hende var ude for at købe en billig ammepude, sengerand og noget sengetøj med ugler til hendes lillesøster.
Vi tog først i Bilka for at se, hvad de havde, men der var udvalget ret begrænset. Der var en enkel ammepude, som ikke virkede særlig god og kravet fra konen var, at det skulle være en fossflakes ammepude. Ammepude betræk har vi nok af fra vores ældste datter og de er selvfølgelig økologiske. Vi tog efterfølgende i flere af de store babybutikker og fik da efterhånden det, der stod på indkøbssedlen. Det er utroligt, hvad der er kommet af nye babyudstyrs ting inden for 5 år. Jeg så flere ting som nu kan fås økologisk, hvilket jo er mega fedt, så der røg da lige et par ekstra ting i indkøbskurven.
Nå nu til det pinlige. I den sidste butik, hvor vi skulle købe sengetøj til den lille, blev vi ekspederet af en rigtig sød ekspedient. Hun forklarede om alle mærker med sengetøj til baby. Vidste ikke der var så mange mærker. Der var sengetøj fra Sebra, Sødahl, Småfolk, Franck & Fischer, ja og nogle flere jeg ikke kan huske. Det blev til et sæt fra Sebra, vi valgte. Da vi så skulle til at betale, sagde min datter til ekspedienten, ”hør hov, skal du ikke give os noget gratis, det gør de altid de andre steder”. Ekspedienten siger så lige så sødt tilbage, at det økologiske sengetøj vi lige har købt, var på udsalg i forvejen og hun ikke kunne give mere i rabat. Det kunne min datter ikke forstå, for penge kan hun ikke helt forstå værdien af endnu. Derfor begyndte hun at svine ekspedienten til med, at hun var dum og vi ville ikke komme der mere. Der blev jeg nødt til at sætte foden i og fortælle hende, at det var forkert og at hun skulle sige undskylde til kvinden. Det gjorde hun og blev faktisk lidt flov.
Da vi kom hjem forklarede jeg min datter om værdien af penge vha. appelsiner og storebrors biler. Til sidst forstod hun det nogenlunde. Hun forstod i hvert fald, at det var bedre at give kun to appelsiner for en legetøjsbil frem for 4 appelsiner.
