Der var et eller andet, der sidste år ved den her tid fik mig til at sende stjålne blikke til den nydelige dame, der stod i urmagerbutikken og ekspederede en kunde, mens jeg kiggede mig lidt omkring – ikke mindst på en montre med pulsure, for det var sådan et, jeg var på jagt efter.
Og nej, det var ikke, fordi hun var en flot pige, som jeg gerne ville flirte lidt med. Men der var et eller andet bekendt ved hende, men jeg kunne bare ikke få hende placeret. Det kender vi vist alle sammen, det med at støde på et menneske, som virker bekendt, men som vi ikke aner, hvor vi eventuelt har mødt før.
Sådan var det den dag hos urmageren, og det var en lidt langtrukken ekspedition, hun var i gang med, for der lå et større udvalg af Seiko ure på disken foran den herre, hun var ved at ekspedere. Han havde tilsyneladende svært ved at vælge, hvilket ud han ville have, og jeg kunne høre hende fortælle om de forskellige ure og deres specielle egenskaber.
Men omsider fandt den mandlige kunde ud af, hvilket ud han ville have. Det blev pakket pænt ind, og han betalte og forlod forretningen. Så var det min tur til at blive ekspederet, og da damen kom hen til mig, blev jeg endnu mere sikker på, at jeg havde set hende før. Der var noget meget genkendeligt ved hendes ansigt.
Det viste sig også at holde stik, for hun kiggede også grundigt på mig, og med et lille skævt smil undskyldte hun, at hun ikke var helt sikker, men “vi har da vist set hinanden før”, som hun udtrykte det.
Vi var altså i samme båd – kunne ikke placere hinanden, så jeg foreslog, at vi udvekslede navne, så vi måske ad den kunne finde ud af, om vi virkelig havde mødt hinanden før. Det gjorde vi så og blev begge to klar over, at vi havde gået i skole sammen for godt 20 år siden.
Jeg kunne godt huske Sara som en af de piger, der var ret omsværmet i klassen, men selv fik jeg nu aldrig chancen for at lægge an på hende, og efter realeksamen skiltes vore veje, og jeg havde på det tidspunkt faktisk aldrig set hende siden.
Vi var så heldige, at der ikke den næste halve times tid kom nogen kunder i butikken, så vi kunne få snakket lidt om vores skoletid og de mange år, der er gået siden da. Sara fortalte, at hun havde købt urmagerbutikken for seks år siden og trivedes godt med at have sin egen butik. Hun viste mig nogle af de mange ure af kendte mærker, som hun satser på i sin forretning. Især var hun selv begejstret for det flotte design på Guess ure, som i mine øjne særligt henvender sig til kvinder i kraft af et ret feminint design.
Mødet i Saras forretning blev det første af flere, og jeg har det rigtig godt med, at vi skal giftes på lørdag.
