Gennem en hel del år har jeg haft en direkte aversion mod fagligt arbejde. Flere gange er jeg blevet opfordret til at lade mig vælge til tillidsrepræsentant på den skole, hvor jeg er lærer, men jeg har altid valgt at undslå mig, fordi fagligt arbejde ret beset ikke interesserede mig. Jeg er selvfølgelig me dpå, at man skal være medlem af en tryg og god a-kasse.
Men det ændrede sig, da det gik op for mig, at det faktisk udelukkende var kolleger med tydeligt venstreorienterede holdninger, der blev valgt til at repræsentere lærerstanden som helhed, og det blev jeg klar over er uheldigt, for lærerstanden afspejler selvfølgelig et bredt spektrum af politiske holdninger.
Så da jeg sidste år igen blev opfordret til at påtage mig opgaven som tillidsmand, sagde jeg ja tak og blev også valgt. Dermed er jeg automatisk med i inderkredsen af lærerforeningens kredsarbejde, og selv om jeg som sagt tidligere var imod at deltage i den slags arbejde, har jeg faktisk oplevet, at det kan være meget tilfredsstillende at være med til at sætte sine fingeraftryk.
En helt anden side af den sag er så, at vi i lærerforeningen har nogle virkeligt gode og udviklende arrangementer hvert kvartal. Vi har således haft besøg af en række forskellige foredragsholdere, som har givet nogle rigtigt gode input, som vi som lærere kan bruge i dagligdagen.
Det første af den slags foredrag, jeg var med til, blev noget af en øjenåbner for mig. Når man er lærer, er man jo ikke uvant med at stå foran en forsamling og fremlægge et eller andet. Man finder selvfølgelig også sin egen, personlige form at optræde på, og efter nogle år kan den nok godt gå hen og stivne lidt.
Jeg kan tydeligt huske det foredrag, som blev holdt af skuespilleren Jens Arentzen. Emnet for foredraget har jeg stort set glemt, for jeg blev under foredraget meget opslugt af den måde, hvorpå Arentzen kunne fange og fastholde interessen hos tilhørerne. Det var hans virkemidler, jeg for alvor lærte noget af den aften, og jeg har efterfølgende tydeligt mærket, at jeg er blevet bedre til at fastholde mine elevers interesse i timerne, fordi jeg benytter mig af de oplagte muligheder for at komme med forskellige overraskelser, som får eleverne til at spidse ører.
Faktisk er jeg begyndt at interessere mig for den optræden, mennesker som står alene foran et publikum lægger for dagen. Det er der rig lejlighed til, bare man for eksempel ser fjernsyn en gang imellem. Jeg er begyndt at lære noget af andres metoder til at fange tilhørernes interesse, og selv noget så prosaisk som diverse stand-up shows i fjernsynet giver mig ofte input, jeg kan bruge i hverdagen.
I næste uge skal vi igen have et kvartalsmøde i lærerforeningen, og som sædvanligt er der også en kompetent foredragsholder på programmet. Denne gang er det et foredrag med Chris MacDonald, der vil holde foredrag om sund livsstil. Når jeg ser frem til det foredrag, skyldes det faktisk ikke temaet for foredraget, men jeg har set MacDonald nogle gange på tv, så jeg er ret overbevist om, at jeg også kan lære noget af ham. Se mere om dem på http://www.athenas.dk/