Site Loader
Date over en kop kaffe

Hvis du holder dig tilbage fra dating på grund af din alder, så er det en opførsel, som du bør lave om på. Dating er for alle – uanset alder, og senior dating bliver mere og mere udbredt i Danmark.

Alder er ingen hindring for at finde nye venskaber eller måske den helt store kærlighed. Hvis du gerne vil lære mere om senior dating, kan du læse med her.

Senior dating bliver mere og mere populært

Det er efterhånden mange år siden, at de første datingsider udelukkende for seniorer blev lanceret i Danmark. Og i løbet af årene er disse ikke blevet mindre populære.

Der findes en række forskellige datingsider, du kan vælge imellem, når du gerne vil finde en erfaren partner, som ligeledes leder efter kærlighed eller venskab. Nogle af disse er for personer over 50, andre er for personer over 60 år, og nogle tredje har nogle helt andre krav.

Find den side, der passer bedst til dig, inden du opretter dig. På den måde øger du dine chancer for succes. Men hvad kan du så finde på disse sider, når du har fundet den rette?

Du kan også finde venskaber gennem seniordating

Datingsider bliver ofte brugt til at finde kærligheden – men det udelukker ikke, at de også kan bruges til at komme i kontakt med nye venner.

Hvis du ikke er interesseret i at date for at finde kærligheden, kan du gøre det klart på din profil, at du kun leder efter venskaber.

Det kan også være, at du er åben for både kærlighed og venskab. Dette kan du også gøre opmærksom på, når du skriver din profiltekst.

Flere ældre mennesker oplever, at de godt kunne tænke sig en større vennekreds, som de kan bruge tid med og skaber minder sammen med. Hvis det lyder som dig, så prøv at finde venskaber gennem seniordating. Inden du kan det, skal du have lavet et profil.

Sådan laver du en god datingprofil

Når du skal lave din datingprofil, er der to primære ting, du skal arbejde på.

For det første skal du vælge nogle gode billeder. Disse bør være nogenlunde nutidige og ikke hverken fem eller 10 år gamle. Det handler om at give en ærlig repræsentation af sig selv. Vælg gerne billeder, hvor du selv mener, at du tager dig godt ud og ser venlig og åben ud.

For det andet skal du skrive en profiltekst. Her bør du gøre klart, hvem du er, og hvad du leder efter. Jo mere præcis og grundig du er, jo bedre forudsætninger har en potentiel læser for at danne et indledende match – men lad være med at skrive en roman, man skal kæmpe sig igennem.

Sådan planlægger du den første date

Hvis du er fået en sild på krogen, så er det måske tid til første date. Her bør du foreslå at mødes kort på et offentligt sted – for eksempel til en kop kaffe. Så kan I altid fortsætte daten i længere tid, hvis kemien og stemningen er god.

Post Author: Lotte