Ansatte på en efterskole har et helt specielt arbejdsmiljø forstået på den måde, at vi nærmest er en stor familie. Den væsentligste opgave er naturligvis, at de unge elever får styrket deres boglige kompetencer og afsluttet opholdet med en god eksamen, men den sociale del af opholdet fylder endnu mere for eleverne, men er også en stor udfordring for os, der arbejder på efterskolen.
Efterskolen, jeg er ansat på, er en idrætsefterskole, og jeg er leder af køkkenet og elsker de udfordringer, jeg har fået gennem rigtig mange år. Arbejdet har stillet store krav til mig som leder, det har været vigtigt for mig at følge med i de unges generelle udvikling og syn på mad. Derfor har både medarbejderne i køkkenet og jeg selv deltaget i kurser og efteruddannelse, hvor fokus har været ”den unge og den unges ønske om at leve sundt.”
Nå ja – vi har faktisk også et godt ry som en såkaldt teater efterskole!
Ernæringsmæssigt forsøger vi at leve op til de ønsker, eleverne har med hensyn til maden, vi serverer varierede produkter hver dag, frugt, grønt og hjemmebagt brød hver dag til morgenmad og frokost, men vi er også meget lydhøre overfor eleverne i forhold til, hvad de har af ønsker.
Selvfølgelig skal der serveres pizza eller flæskesteg med brun sovs af og til, men vi har også lært at kommunikere med de unge mennesker, hvis vi synes, at deres ønsker er for usunde. Vi er uddannede til at argumentere med de unge på et ligeværdigt plan og kan på den måde fortælle dem om kalorieindholdet i deres ønsker om mad og på stille og rolig vis fortælle dem om, hvad den øgede kalorieindtagelse betyder for deres krop, især når de nu har valgt en idrætsefterskole og gerne vil forbedre deres kondition og dygtiggøre sig på det felt.
Med denne metode oplever vi alle i køkkenet en lydhørhed fra eleverne, og det lykkes ofte at overbevise en usikker elev om at prøve nye produkter, og samtidig har vi et ugentligt tilbud, hvor vi til frokost serverer specielle og for mange ukendte produkter. Dette tilbud er en stor succes, for vi har lært, at bare synet af noget, man ikke kender, sætter en forsvarsmekanisme i gang, som fortæller os, at det der bryder vi os ikke om. I forbindelse med dette tilbud er vi som kostvejledere til stede under hele frokosten og taler med de elever, som tror, at de skal gå sultne fra måltidet.
Vi tager en positiv tilgang til deres skepsis og understreger over for dem, at det er OK, hvis der er ting, de absolut ikke kan få sig selv til at spise. Under snakken med eleven ridser vi indholdet af kalorier og vitaminer op for eleven og sammenligner den tilbudte mad med den usunde og kaloriefyldte populære pizza osv. De fleste elever på vores efterskole får noget at tænke over, det bliver pludselig nærværende og dermed forståeligt, hvilken betydning en sund kost har for vedkommendes helbred, vægt og velbefindende.
Kan vi fra vores fagområde få overbevist syv ud af ti hvert år om kostens betydning for et godt liv, er vores succeskriterium opfyldt.
