Sylvia, min kone, sad og nærlæste de små rubrikannoncer i den lokale ugeavis. Hun var på jagt efter en garage eller andet, vi kunne leje og bruge til opmagasinering af vores møbler og andet bohave i et års tid. Baggrunden er, at vi har solgt vores hus, som vi har haft i så mange år, at det næsten er gældfrit. På den måde er vi pludselig blevet ret velhavende, synes vi selv.
Det har fået os til at tage et sabbatår, som vi vil bruge på at rejse rundt i verden, nu hvor vores børn er blevet voksne og flyttet hjemmefra. Og når vi så vender hjem igen fra vores rejse, vil vi gerne bo i en lejet lejlighed, men det vil jo være tosset at leje den allerede nu og så betale husleje i et år. Så må det trods alt være langt billigere at leje et opbevaringsrum eller andet, hvor vores bohave kan stå tørt og godt, mens vi er ude at se den store verden.
Men Sylvia fandt heller ikke noget i denne uges annonceavis, så det ender nok med, at vi må krybe til korset og vælge den lidt dyrere løsning at leje plads i et lagerhotel. Det har vi snakket om, og på en måde er det nok den løsning, jeg foretrækker, for så kan vi være sikre på, at der passes godt på vores ting, som så også opbevares tørt og frostfrit. Og en tilfældig garage er det trods alt meget nemmere at lave indbrud i.
Den lille by, hvor vi bor, er ikke stor nok til at have en handelsstandsforening, men de fire butikker, vi har i byen, giver pæn støtte til vores borgerforening, der som en af sine faste aktiviteter står for ophængningen af granguirlander med lys i ugerne op til jul. Det er et ret stort arbejde, som udføres af frivillig arbejdskraft.
Men resten af året skal vi jo finde et sted til opmagasinering af de mange guirlander, som fylder en hel del, selv om vi selvfølgelig fjerner grankvistene først. I en årrække har det ikke været noget problem, fordi vi har kunnet leje garage hos et af bestyrelsesmedlemmerne for meget få kroner.
Men han og hans kone er nu blevet godt oppe i årene, og de har valgt at sælge deres hus og flytte ind i en ældrebolig i stedet for, så nu er det slut med at bruge deres garage til guirlanderne.
Vi drøftede det på et bestyrelsesmøde forleden dag, og vores formand vidste, at de pågældende hus var blevet solgt til overtagelse 1. september. Det betyder, at vi har godt en måned til at finde et nyt sted at opbevare guirlanderne, så vi aftalte på mødet, at vi hver især skal forsøge at finde frem til en løsning og så melde tilbage til formanden, hvis det lykkes.
I går talte jeg med indehaveren af den møbelforretning, vi har i byen, og han lovede, at vi godt kunne bruge et hjørne af hans ret store opbevaringsrum til at have guirlanderne liggende.
