Det er sådan her i huset, at hvert år inden jul, så tager min og jeg på en smuttur til en storby i Europa. For at købe julegaver og måske gå til mindst én koncert. Vi plejer at være væk i 2 – 3 hverdage. I år har vi besluttet, at vi skal enten til London, Paris, Berlin eller Istanbul. Sidste år var vi i Prag. Det var en vidunderlig oplevelse. Massevis af gode koncerter og et fantastisk julemarked. For to år siden var vi i Wien. Også en smuk oplevelse. Meget kosmopolitisk. Måske lidt konservativ by, men det er ikke et problem for os.
Tyrkiet?
Vi sidder lige nu og er ved at finde ud af, hvor der er en god koncert, vi gerne vil deltage i. Vi har ligesom ikke rigtigt kunnet finde noget i Tyrkiet, så der er ikke nogen grund til at lede efter billige flybilletter til Istanbul. Jeg har ellers hørt, at der er mange interessante udstillinger i Istanbul.
Paris
Der er en spændende udstilling i Paris, som jeg virkeligt godt kunne tænke mig at se. Det er en El Greco udstilling – på Le Grand Palais. Det gider min mand ikke, så vi skal heller ikke lede efter flybilletter til Paris. Øv. Jeg ville da ellers gerne have besøgt nogle af de rigtigt dyre modebutikker der. Men jeg overlever nok, ikke at komme ind til Hermes for at se på tasker, jeg alligevel ikke har råd til.
London er nok svaret
Så er der UK og Tyskland tilbage at udforske i år. Hvilke koncerter eller udstillinger er der dér? Vi ved fra tidligere erfaring, at der altid er gode musicals i London. Det kniber bare lidt med at finde de helt billige flybilletter til London, med mindre, at man intet har imod at lande sent om aftenen og skulle flyve derfra igen sent om aftenen. Jeg bryder mig ikke om at lande i en ny by sent om aftenen. Af en eller anden grund, synes jeg, det er spild af min tid at starte en smuttur med at skulle tjekke ind på et hotel og, så gå i seng med det samme. Så jeg tror, jeg bestemmer, at London må vente. Billige flybilletter dertil, kan man altid finde.
Jeg kan se, at der er mange julekoncerter i Berlin. Ok, det bliver måske lidt for meget julemusik, hvis vi skal til koncert hver aften. Men der er så mange forskellige. Vi kunne jo vælge en klassisk opera og en julekoncert. Så bliver det julede ligesom tonet ned. Og Berlin er jo en fed by. Vi har været der for en del år siden. Den sprudler af liv. Man kan virkelig mærke, at den omfavner alle mulige typer mennesker. Vi beslutter, at det bliver Berlin i år. Billige flybilletter til Berlin bliver ikke et problem. Der er flere daglige afgange fra København. Så det er bare noget med, at vi skal booke billetterne til koncerterne, og så bestemme os for, hvor vi vil bo. Tæt på Das U-Bahn, så vi ikke skal gå lange afstande i regnvejr.