Sådan nogle bæster skal ryges ud, sagde min nabo, Frede, med fasthed i stemmen, da jeg stod og sludrede med ham om, hvordan man kan fjerne et hvepsebo under tagudhænget på huset. Frede er en ældre herre med meget faste meninger, så jeg undlod at kommentere hans bemærkning, for i min opfattelse vil det være alt for risikabelt at tænde et bål til at afgive røgen lige under tagudhænget.
Men så kom Frede mig i forkøbet, idet han fortalte, at hvis jeg ville forsøge at ryge hvepsene ud, så skulle jeg lave et bål nede på jorden og så lede røgen op under taget i et stort rør, og han fortalte også, hvordan jeg kan lave sådan et rør af almindelige plastiksække, som dem man ofte bruger til haveaffald, og noget tykt ståltråd.
Så var jeg mere beroliget, og Frede fortsatte med at fortælle, at han for mange år siden havde haft arbejde i et firma, der tog sig af skadedyrsbekæmpelse. Det var nyt for mig, at Frede i sin tid havde arbejdet med den slags, for jeg vidste, at han var uddannet murer og også havde arbejdet som sådan indtil den dag, han kunne gå på pension.
Han fortalte mig, at kort efter at han var blevet færdig som murersvend, ramte oliekrisen i 1970’erne landet, og det var svært at få arbejde som håndværker. Så da muligheden for noget andet arbejde så bød sig, skyndte han sig at slå til.
Det var nu ikke sådan, at vi havde for meget at lave, for folk prøver i de fleste tilfælde selv at få bugt med eventuelle skadedyr. Men for eksempel sådan noget som at få en mår, der har taget bolig i isoleringen under et tag, til at gå i fælden, er ikke så ligetil en sag, og når folk havde kæmpet forgæves i lang tid, endte det alligevel med, at vi blev tilkaldt.
Langt de fleste af de opgaver, vi havde, blev udført for det offentlige, for der føler man sig nok mere forpligtet til at få arbejdet udført af professionelle, fortalte Frede. For eksempel har jeg tit været ud på forskellige plejehjem for at udrydde sølvfisk, som jo i bund og grund er ganske uskadelige, men på et plejehjem skal der jo være ordentligt rent, og sølvfisk opfatter mange jo som et tegn på manglende rengøring.
Frede havde talt sig varm, og det var faktisk også lidt sjovt at høre ham fortælle om sin tid som skadedyrsbekæmper. Blandet kunne han fortælle, at han og en kollega en gang blev sendt ud til selve borgmesterens hus her i byen, for borgmesterfruen havde opdaget, at der var myriader af myrer i to af husets kælderrum.
Det viste sig, at der var en mindre myretue lige udenfor et af kældervinduerne, som nok ikke var helt tæt, og derfor havde myrerne invaderet de to kælderrum, og det var ikke så godt, da det ene af rummene blev brugt som en slags viktualiekælder. Det var lykkedes Frede og hans kollega at få udryddet myrerne og fjernet myretuen.
