Alle har behov for at støvsuge deres hjem i ny og næ, nogle mere ofte end andre. Ifølge en undersøgelse foretaget af FDB Analyse for månedsmagasinet Samvirke i 2010, er støvsugere heldigvis ikke den værste form for rengøring, vi kan blive udsat for. Faktisk er støvsugeren mere end hver tredje danskers favorit, når det kommer til rengøringsopgaver. Dette fejres her med fire gode råd til støvsugere.
Støvsugere i køkkenskufffen
Køkkenskuffer kan indeholde en del snavs, da de stort set er i brug hver eneste dag. Derfor kan det være en god ide at tage støvsugeren frem til at støvsuge i skufferne. Det er imidlertid ikke nødvendigt at tage alle småting op af køkkenskuffen, da en nylonstrømpe nemt kan påmonteres støvsuger hovedet, hvorved køkkenredskaberne ikke vil blive suget med ned i støvsuger posen.
Undgå ridser fra støvsugeren
Når støvsugningen er i fuld gang, tænker de færreste nok over, hvor meget et støvsuger hoved kan ridse. Dette gør, at fodlister og møbler kan være meget udsatte, og ofte vil det give nogle grimme ridser. Dog er det muligt ved hjælp af noget gummibånd at undgå, at møbler m.m. i fodhøjde, tager skade af rengøringen. Et gummibånd kan påklæbes støvsuger hovedet, sådan at det får en sikkerhedsforanstaltning rundt om sig mod ridser. De nye robot støvsugere er dog så smarte, at de selv vil have programmeret sig vej uden om forhindringer i hjemmet, og derved ridser de ikke nogle ting.
En tilstoppet støvsuger
De fleste kender sikkert til det, at der er blevet støvsuget noget op i støvsugerslangen, som er for stort til at finde vej ned i støvsuger posen og derfor tilstopper støvsugeren. Dette gør enten, at støvsugeren er helt stoppet eller, at dens sugeeffektivt er kraftigt forrringet, hvilket på ingen måde er en fordel for rengøringsprocessen. For at få den høje sugeeffektivt tilbage, kan det være en hjælp at sætte støvsugeren til at støvsuge ens håndflade et par gange. På denne måde vil der ske en form for undertryk i støvsugeren, der kan løsne det objekt, som tilstopper støvsugeren. Har objektet dog sat sig rigtig godt fast, kan det være nødvendigt, at få fat i en snor, længere end selve støvsugerslangen, som skal bindes fast i noget, der svarer til diameteren på støvsugeren. Snoren støvsuges derefter op, slangen afmonteres og objektet trækkes igennem og ud af slangen.
Støvsugere der lugter
Det er ikke en fryd at støvsuge, når støvsugeren lugter grimt og gør rengøringen alt andet end velduftende. Hvis der er tale om en støvsuger med pose, er der nogle ting, som kan forhindre en lugtende støvsuger. Enten kan der støvsuges noget tørret og velduftende potpourri ind i støvsuger posen, som vil sprede duften til resten af hjemmet, når der støvsuges. Alternativt kan der også lægges en vattot ind i støvsuger posen med duften fra en rigtig god parfume, som også vil præge hjemmet, når der støvsuges. Denne skal dog udskiftes med jævne mellemrum, da duften gradvist vil fortage sig.
Du kan se flere gode råd om støvsugere og meget andet på http://mange-gode-raad.dk/raad.html.