Lørdag aften plejer at være jeg og min eksmands helt specielle aften, lige så snart børnene er lagt i seng. Vi plejer at trække en flaske rødvin op og lave et lækkert frugtbord eller ostebord. Det plejer at være rigtig hyggeligt, men det var så også den eneste dag i ugen, vi overhovedet var sammen. Han arbejdede konstant og hans arbejde betød åbenbart mere for ham end jeg og børnene. Jeg kan sige så meget her, at jeg havde et meget større intimt forhold til mit kvindelige sexudstyr end ham. Derfor gav jeg ham et ultimatum for 4 måneder siden, hvis ikke han begyndte at være mere sammen med mig og ungerne, ville jeg flytte. Han var, til min overraskelse, meget hurtig til at svare. I kan jo nok godt gætte, at han valgte arbejdet, da jeg sidder her helt alene en lørdag aften.
I starten hvor jeg var alene, stod den for det mest på gråd hver aften, indtil jeg listede alle fordelene op ved at være alene. Det var faktisk en ret positiv liste jeg fik lavet og jeg blev enig med mig selv om, at kigge frem af i stedet for at kigge tilbage. Efter dette kunne jeg også sagtens snakke med min eksmand uden og prøve på, at få ham overtalt til at ændre mening. Det resulterede faktisk i, at han er begyndt at vil have mig igen, men nu har jeg faktisk ikke lyst længere.
I går lørdag var så min fri lørdag, for børnene var oppe ved deres far. Den lørdag er nu blevet til min hyggelørdag og der bliver der virkelig hygget. Jeg trækker altid en lille rødvin op, tænder nogle lys, lægger en ansigtsmaske, fodbad, hårfarvning, hårkur etc., se dét er hygge. I går havde jeg min veninde Verna på besøg, som skulle farve mit hår. Verna er frisør og er også blevet single for nyligt, så vi har en masse til fælles. Hun har været min frisør igennem 15 år og vi har været veninder i 20 år, så vi kender hinanden rigtig godt. Jeg bruger hende ikke kun som frisør, fordi hun er min veninde, men hun er virkelig super god. Hun er den eneste der får lov til at farve mit hår, fordi hun kun bruger professionel hårfarve og vil ikke røre de konventionelle hårfarver fra Brugsen eller fakta. Hun havde taget en ny hårfarve med til mig, som jeg skulle prøve. Det skulle være den helt hippe farve inden for min generation, så jeg glædede mig helt vildt og var eder spændt. Det havde jeg også god grund til, for hold da op hvor kom jeg til at se rigtig godt ud, hvis jeg selv skulle sige det. Det blev en smadder hyggelig aften med lidt mere end 2 flasker rødvin, filmen Titanic og en profil på dating.dk. Det er utrolig hvad man kan finde på, når man har en lille fjer på, for jeg troede aldrig, at jeg skulle lave sådan en profil. Vender man den om, så havde jeg heller aldrig troet, at jeg skulle skilles.
Nu vil jeg slutte af, for jeg trænger vist til at komme ud og gå en lang tur i skoven, så jeg kan blive frisk til at hente min super dejlige børn, som jeg glæder mig til at se.
Rigtig god søndag til jer alle og prøv lige at se og hør denne fantastiske musikvideo, som jeg lige fik lyst til at høre, efter jeg så filmen Titanic i går. Hvis du er af den generation, som ikke har set filmen Titanic fra 1997 så læs om den her