Vores gode nabo, Henry, er nok en af de sejeste personer, jeg kender. Da han for tre år siden fortalte mig, at nu skulle han på pension, blev jeg meget overrasket, for jeg kendte faktisk ikke Henrys alder, så jeg gik bare ud fra, at han var et sted midt i 50’erne, for sådan så han faktisk ud.
Men der tog jeg grundigt fejl, for Henry fortalte, at han fyldte 67 en uge senere, og så syntes han godt, at han kunne fortjene at nyde livet uden at skulle gå på arbejde hver dag.
Henry er dog ikke den, der nyder livet ved at lave ingenting. Han har konstant fart på og fylder sin tid ud med masser af forskellige aktiviteter. Han deltager flittigt i den senior motion, som vores bys pensionistforening har oprettet hold i, og Henry har flere gang nævnt, at han egentlig gerne ville af sted mere end den ene gang om ugen, som hans hold mødes.
Så ved siden af den organiserede motion holder Henry sig i gang med udendørs fitness både i den lille have, der hører til hans rækkehus, og i de redskaber, kommunen har opsat på et areal ikke ret langt fra, hvor vi bor.
Efter at han holdt op med at arbejde, valgte Henry at tilbyde sin hjælp til den lokale idrætsforening, som selv står for vedligeholdelsen af den store fodboldbane samt de to mindre multibaner, der også er en del af anlægget.
Henry har det bedst, når han har noget arbejde, der skal gøres, og for idrætsforeningen er det en kæmpestor fordel at have en fast mand til at udføre de fleste opgaver, der hører med til vedligeholdelsen.
Så i sommerhalvåret står Henry helt naturligt for at slå græsset på alle banerne i anlægget. Idrætsforeningen har selv en havetraktor med græsklipper til formålet, og nu har Henry også fået foreningen til at købe en rive, der kan spændes efter havetraktoren, så det afklippede græs nu bliver revet sammen. Det har man vist aldrig gjort tidligere, men for Henry betyder det noget, at arbejdet bliver gjort så perfekt som overhovedet muligt.
Det er også Henry, der med stor akkuratesse betjener idrætsforeningens opstregningsmaskine, når banernes streger skal friskes op. Og det bliver de tit, for også på det område sætter Henry en ære i at gøre det hele perfekt.
Idrætsforeningen har tilbudt Henry at indkøbe en ny opstregningsmaskine, der kan spændes på havetraktoren, så han ikke behøver at gå rundt langs stregerne, når de skal have ny græsmaling. Men det har Henry frabedt sig, for – som han siger – han er ikke sikker på, at han kan male stregerne op med samme præcision, hvis han bare skal sidde afslappet på traktoren. Og i øvrigt giver det jo også lidt ekstra motion at trave rundt med den gammeldags maskine, som han skubber foran sig.
Siden Henry har overtaget arbejdet med pasningen af anlægget, er banerne blevet flottere end nogensinde før, men Henry afviser blankt ethvert tilbud fra idrætsforeningen om, at han skal have betaling for sit arbejde.
