Site Loader

Ja, det er nok egentlig et godt spørgsmål, som de fleste nok sådan lige vil have svært ved at svare på! For umiddelbart, har man da ikke brug for en stige, når man er ude på golfbanen.

Men der findes faktisk et spil som hedder stigegolf. Så på den måde får ordene stige og golf netop noget med hinanden at gøre. Et stigegolfspil ser sådan her ud:

 

 

 

 

 

Og består altså af en form for stige samt nogle sæt med to bolde som holdes sammen af en snor. Oprindelig var boldene (aflagte) golfbolde – deraf navne stigegolf. I dag fås spillet dog med bolde i flere forskellige slags materialer – ofte er de lavet af træ.

Hver spiller udstyres med tre sæt stigegolf bolde i hver sin farve. Og så gælder det ellers om at kaste sine bolde – en af gangen – mod stigen og få dem til at hænge fast. Man får hhv. 1, 2 eller 3 point alt afhængig og bolden hænger på det øverste, det midterste eller det nederste trin på stigen. Det gælder om at ramme nøjagtig 21 point – for så har man nemlig vundet spillet. Sådan officielt er kasteafstanden 5 meter. Men man kan selvfølgelig bare variere afstanden efter færdighederne hos de medvirkende spillere, ligesom mange også vælger at aftale, at man ikke behøver at ramme præcis 21 point, men bare skal over dette antal.

Stigegolf er ret morsomt og er faktisk et af de spil, som ofte kan trække både børn og voksne væk fra computeren og udenfor, når vejret er godt. Prislejet ligger typisk på 300-500 kr., så det er absolut investeringen værd, når man ser, hvor mange timers sjov og underholdning man får.

 

Post Author: Lotte