Efter lange 9 måneder er jeg endelig kommet på den anden side af min graviditet. Det er rigtig fedt på flere måder. Bedst af alt er naturligvis min dejlige datter, der kom til verden, men også følelsen af at have min krop tilbage. Som at vende en hånd kan jeg nu pludselig sove på ryggen, gå op og ned af trappen uden at hive efter vejret, løfte tunge ting osv osv.
At “have min krop tilbage” er måske nok en sandhed med modifikationer, for selvom selve fødslen har taget en del af kiloene, så er der stadig en hel del tilbage at kæmpe med, før jeg igen er på den vægt, jeg var før min graviditet. Jeg har betragtet graviditeten lidt som en fribillet til at spise lige, hvad jeg har haft lyst til. Det betaler jeg så helt klart prisen for nu og det skal der gøres noget ved. Jeg ammer min datter og jeg ved, at jeg ikke må have lov at gå på kur, før jeg er færdig med at amme. Det er noget med, at der så kommer for mange affaldsstoffer i mælken. Til gengæld vil jeg så gerne være helt forberedt på, at få styr på min vægt, når jeg er færdig med at amme. Jeg vil gerne gøre det på en sund måde, så altså ikke noget med pulverkure eller en uge, hvor jeg lever af ananas eller noget andet mærkeligt.
Jeg har besluttet mig for først og fremmest at holde øje med antallet af kalorier, jeg indtager. I min verden er vægttab trods alt “bare” et simpelt regnestykke. Jeg skal indtage færre kalorier end min krop har brug for. På den måde må jeg jo alt andet lige tabe mig.
Som sagt vil jeg tabe mig på en sund måde og det kræver helt klart, at jeg ændrer mine madvaner. Jeg har brug for, at jeg kan holde mig mæt og jeg har besluttet at prøve en slowcarb kur. En slowcarb kur ligner lidt en proteinkur, men hvor det stadig er tilladt at spise kulhydrater, så længe man holder sig til langsomme kulhydrater. Langsomme kulhydrater kan man bl.a finde i groft pasta, fiberrigt brød osv. Skal det være sådan rigtig slowcarb, skal man spise kulhydrater i form af bønner og linser. Ud over det må man spise alt det kød, man vil og alle de grøntsager, man vil. Det tiltaler mig rigtig meget, for det betyder, at jeg kan gå på kur uden at være sulten. Hvis det skal holde i længden, skal det simpelthen være sådan, at maden kan holde mig mæt.
Jeg har faktisk aldrig prøvet at lave særlig meget mad med bønner eller linser. Det er vist højst blevet til lidt chili con carne og der må jeg nok indrømme, at jeg ikke lige umiddelbart er så vild med bønnerne. Jeg tænker at jeg må prøve mig lidt frem og går det helt galt, kan jeg jo prøve med det grove pasta og det grove brød i stedet. Det læner sig trods alt lidt mere op ad, hvad jeg er vant til at lave af mad.
