Min mand er nok som de fleste andre mænd: Det skal se rigtigt skidt ud, før man kan få dem til at gå til læge. Men for nogle uger siden lykkedes det mig efter flere dages pres at få min mand til at bestille en tid hos lægen. Han havde pådraget sig en voldsom forkølelse, og da den var ved at klinge af, satte den sig som noget, der i høj grad mindede om kæbehulebetændelse. Han havde ret voldsomme smerter og var nødt til at tage smertestillende piller flere gange om dagen.
Da smerterne havde varet ved i flere dage og ikke så ud til at ville fortage sig, gav han sig langt om længe og ringede til lægen. Her blev han selvfølgelig undersøgt, men lægen konstaterede, at der ikke var tale om kæbehulebetændelse, men at der snarere var tale om betændelse, der stammede fra en dårlig tand.
Så måtte han en tur til vores tandlæge på Frederiksberg, som vi har brugt i mange år, selv om vi bor i en anden del af København. Tandlægen kunne hurtigt konstatere, at der var gået betændelse i en tandrod, og betændelsen havde udviklet sig, så den nu fremkaldte de store smerter.
Han gik i gang med en rodbehandling, men advarede min mand om, at det ikke var sikkert, tanden kunne reddes. Hvis ikke ville han i stedet tilbyde min mand et billigt implantat til erstatning for den syge tand.
Men den udgift slap vi heldigvis for. Betændelsen fortog sig nemlig i løbet af få dage.
