Jeg har lige været på sommerferie. Det har vært en rigtig skøn tur. Det hele startede dog med en ikke helt så skøn start. Kl. var 3 om natten og en skingrende tone hylede tæt på mit øre. Irriteret slog jeg ud med hånden, og tonen stoppede. Det varede ikke længe inden tonen vendte tilbage. Endnu en et slag, så stilhed. Stilhed. Stilhed. Pludselig for jeg op. Som ramt af en kold spand vand i hovedet. Vågen, men alligevel ikke kørt i stilling til at tænke. Hvor er jeg? Hvor skal jeg hen? Spørgsmålene suser gennem mit hoved, udløst af en enkelt tanke der gennemstrømmer min krop. Jeg skal noget. Jeg har travlt. Jeg skal op. NU.
Ferie – NU!
Jeg rejser mig, og mærker hvordan svimmelheden rammer mig. Langsomt vender blodet tilbage til mit hoved, og samtidig strømmer min mistede erindring tilbage. Jeg skulle på ferie. Og som så ofte betød det lige nu, at jeg havde rigtig travlt. Lufthavn. Hund. Hus. Have. Alarmsystemer. Som menneske med mange bolde i luften, er det et jongler nummer på niveau med Cirkus Arenas bedste artist at tage på ferie. Men på ferie skulle jeg. Væk fra dagligdage. En elsket dagligdag, men også en dagligdag der kræver mere end hvad man kan præstere 360 dage om året. Kravet om ferie gør sig gældende. Ingen atlet uden restitution. Ingen restitution ingen præstation. Intet jeg.
Mens jeg kom i tøjet, ringede det på. Da jeg åbnede døren, var det et smilende, men træt ansigt der mødte mig. ”Goddag. Jeg er Laura – vi har talt i telefon angående pasning af en hund”.
Den unge pige der stod i døren så ikke just ud som jeg havde forestillet mig en hundepasser. Hun var høj, slank og havde et meget sympatisk og vindende smil. Hun var 23 år, uddannet dyrepasser, havde så taget HF og var blevet optaget til dyrelæge uddannelsen på Landbohøjskolen. Jeg havde allerede i telefonen besluttet, at jeg havde tillid til Laura, men her, når hun stod foran mig, fik jeg endelig underbygget min rationale beslutning.
Hawaii – YES!
Jeg skulle på ferie i to uger til Hawaii. Uden min hund, uden mine børn, og uden den skilsmisse som lå som et usynligt men altødelæggende slør over de sidste to måneder. Og det var jo oplagt at finde rejser til Hawaii online. Det endte med Nicks Amerika, som gav den bedste rådgivning og service!
Jeg havde også fundet en barnepige, som var uddannet pædagog, og havde boet hos os i de sidste to dage for at lære børn og hus at kende. Normalt ville min mor passe børnene, men efter min far var blevet dement, var det hele blevet lidt mere kompliceret.
Nu stod jeg så foran mit hus. Hjemme efter to ugers fantastisk ferie. Fantastisk med det men, at jeg hele ferien havde tænkt på hund, hus og mine børn. Det var mørkt udenfor, så jeg kunne se direkte ind i vores lyse og hyggelige stue. Mine børn legede med hunden som lige var blevet afleveret tilbage. Laura og barnepigen sad i studen og drak te. Jeg ringede på. Lettet og glad.
Jeg kan nu roligt tage på ferie igen – for med denne fantastiske service kan man jo altid slappe af. Og jeg ved nu, at jeg er helt og aldeles faldet for USA! Min feriemæssige fremtid handler om USA rejser – det er 100% sikkert!
