Familiens elektriske tandbørste sagde stop i morges. Den ville ganske enkelt ikke mere. I den seneste tid er det knebet med strømmen fra batteriet, som synes at være blevet træt. Her i eftermiddag har jeg så forsøgt at skille apparatet ad, for den slags genopladelige batterier, som sidder i sådan en tandbørste må vel for pokker kunne udskiftes.
Men nej, det er ikke tilfældet. Motordelen er i ét indstøbt stykke og kan ikke på nogen måde skilles ad, så man kan få det nedslidte batteri ud. Smart gjort af fabrikanten, tænkte jeg, for når man ikke kan udskifte tandbørsternes batterier, når de er slidt op, er man jo tvunget til at købe en helt ny, elektrisk tandbørste, for når man først har vænnet sig til sådan en, gider man ikke gå tilbage til “stenalderen” og selv stå og gnubbe en tandbørste frem og tilbage på tænderne. I øvrigt siger min tandlæge i København at elektriske tandbørster er gode.
Det er faktisk ærgerligt og et dumt spild, for selve el-motoren i tandbørsten fejler sikkert ikke noget, og nu kan man så bare smide den væk. Det er ressourcespild og vel egentlig også noget miljøsvineri, tænkte jeg og kom på den måde til at spekulere på, om man kan være bekendt at smide den defekte tandbørste ud med husholdningsaffaldet, eller om den måske skal afleveres på genbrugsstationen sammen med blandt andet nedslidte blybatterier fra biler og traktorer. Ligesom med de populære foto batterier i øvrigt.
En tredje mulighed kan jo være, at man deponerer den sammen med andre elektriske apparater på genbrugsstationen. Hvad der er det miljømæssigt mest korrekte, ved jeg ikke.
