Sådan tilfredsstiller du hende – Du er sikkert selv klar over, hvilke knapper, der skal trykkes på, før orgasmen vælter ind over dig. Men er din partner mon ligeså finger- og tungenem dernede? Med inspiration fra en række kloge mænd og kvinder giver vi her 10 lektioner og 10 velafprøvede råd til mændene fordelt over 2 artikler.
Så sæt ham på skolebænken, send denne artikel til ham – og nyd selv godt af resultatet, når han bliver bedre, lektion for lektion. Husk, at sexlivet kun kan blive bedre hvis I hjælper hinanden med at forstå jeres respektive kroppe og hvad der fungerer på netop jer, så kommunikation er vejen frem til et godt sexliv.
5 ORGASME TIPS TIL MÆND
1. VÆR EN GENTLEMAN
Den bedste sex starter, lang tid før tøjet kommer af. I hvert fald inde i hovedet på kvinder. Ligesom dårlig hygiejne og et rodet hjem er mange kvinders største turn-offs, så er gode manerer, betænksomhed og humor et godt skridt på vejen mod et godt knald. Hvis hun er tiltrukket af din personlighed, så har hun også lettere ved at nå orgasmen.
2. TO FLUER MED ÉT SMÆK
Drop tanken om sex som ind-ud-ind. Tænk på kreative måder, hvor I kan blive stimuleret begge to samtidig. Bed hende om at lægge sig på ryggen med strakte ben. Læg dig så hen over hende og slå armene om hendes skuldre, så du støtter på dine albuer. Bevæg brystet op mod hendes kind, så du kan berøre hendes klitoris med roden af din penis. Fokusér på op-og-ned bevægelser i stedet for ud-og-ind.
3. ROS HENDE
Komplimenter går aldrig af mode. Kvinder – næsten uanset højde og drøjde – har mange bekymringer omkring, hvordan de tager sig ud i Eva-kostume. Undersøgelser viser, at kvinder, der føler sig flove over deres krop, har mindre seksuel erfaring og en dårligere seksuel selvtillid. Du har alt at vinde ved at rose hendes krop, så del din begejstring!
4. FORKÆL OGSÅ TOPPEN
Kæl for hendes bryster. Ikke kun på brystvorterne – nus hele brystet, det er lige så følsomt. Bevæg dig gradvist ind mod brystvorterne, og vær opmærksom på, hvordan hun reagerer. Kærtegn først brystvorterne, når de har rejst sig. Så kickstarter du blodgennemstrømningen i underetagen – og det giver hende større orgasmer.
5. RØR UDEN AT RØRE
En ting, mange kvinder elsker, er den langsomme optrapning til orgasmen. Lig ved siden af hende, tryk din hånd let ned mod hende – lige over klitoris. Lad din ring- og langefinger glide ned over hendes ydre kønslæber. Tryk hårdere og hårdere. Pres din håndflade ind mod hendes klitoris, så du stimulerer den uden direkte at røre den. De fleste kvinder er for følsomme til, at man kan røre den direkte lige med det samme.
Det bliver meget nemmere at få adgang til kvindens underliv, hvis I har en sexgynge. Det smarte ved sexgynger er, at man kan afprøve rigtig mange forskellige sexstillinger, som ellers ikke kunne lade sig gøre.