Hun er en stædig gammel rad, hende min mor. Selv om hun nu har rundet de 75 år, nægter hun kategorisk at købe sig til hjælp med de praktiske ting i huset og haven. Hun har været enke de seneste syv år, men er heldigvis fortsat sund og rask og med en usædvanlig energi.
Så længe, jeg kan klare tingene selv, er der jo igen grund til at få andre til det, siger hun ofte. Men på et enkelt område har hun heldigvis givet sig og sagt ja tak til en hjælpende hånd. Hendes hus har en forholdsvis høj kælder, og derfor sidder husets vinduer i stueplanet så højt, at man nødvendigvis skal op på en trappestige, når de skal vaskes, og det tør jeg ikke lade hende gøre, så det gør jeg for hende. Jeg overvejer nu også at hyre en professionel vinduespudser til opgaven!
Det var også under vinduesvasken, jeg forleden kunne se, at der var ved at gå råd i flere af hendes vinduer, så talte med hende om at få sat nye vinduer i hele huset. Hun har rigeligt råd til det, og hun bad mig om at finde en god håndværker, hun kunne betro arbejdet. Men, understregede hun, nu ikke noget nymodens pjat med alu-vinduer eller sådan noget, for de vil slet ikke klæde huset, mente hun.
Jeg tænkte ved mig selv, at nye trævinduer også nok kunne holde hendes tid ud uden at skulle males, så jeg gav hende bare ret. Nu har jeg fundet et velrenommeret tømrerfirma, og de nye vinduer kommer i næste uge.
